Lige i disse uger har vi alle sammen travlt med at købe de rigtige julegaver. Vi skal sørge for, at alle får deres gave til tiden – så nogle skal sendes til familiemedlemmer, der bor langt væk. Måske omme på den anden side af kloden. Måske blot i den nærmeste store by. I hvert tilfælde, så har vi brug for at finde emballage til vores pakker. Det skal naturligvis helst være miljøvenlig emballage, vi bruger. Men hvad er miljøvenlig emballage egentlig? Vi har sikkert alle forstået, at det har noget at gøre med, at emballagen ikke skader miljøet. Men sådan helt nøjagtigt – hvordan? Der er mange svar på, hvad miljøvenlig emballage egentlig her. Nogle kommer her:
Miljøvenlig defineret
Svar nummer et: Termen ”miljøvenlig emballage” kan referere til, hvordan emballagen er blevet fremstillet. Og hvad den er blevet fremstillet af. Taler vi fx om kasser, du kan forsende forskellige objekter i, så taler vi jo om papkasser. De kan være fremstillet af papir, som du måske smed til genbrug for flere uger siden. Papiret er blevet revet i små stykker, og fibrene i det er blevet presset sammen til nyt pap, som kassen så er blevet foldet af. Det er en form for miljøvenlig emballage. Det kan så også godt tænkes, at den fabrik, der har fremstillet det nye pap, har sat sådan et mål med, at for hver kWh, de bruger i processen, vil de sørge for, at der bliver plantet et træ. Dette er en miljøvenlig måde at producere på.
Omvendt kan termen ”miljøvenlig emballage” også referere til, at den emballage, du bruger, ikke skader miljøet, hvis du bare smider den ud. Det betyder dermed, at den ikke er fremstillet af materialer, der kan være farlige for miljøet – fx plastik. Så det her med miljøvenlig kan være lidt forvirrende. Det er derfor vigtigt, at du lige sikrer dig, at emballagen, du køber, inden du skal sende dine gaver, har en tydelig og klar deklaration om dens miljøvenlighed.
Alt sætter et aftryk
Det er nemlig ikke altid, at emballage, som fx er fremstillet af genbrugsmaterialer, er totalt uskadelige for miljøet. Og det er vel i grunden det, du helst vil have: Den emballage, du bruger, må ikke være skadelig for miljøet. Så se efter: Indeholder emballagen fx plastik, så skal du overveje endnu engang, om du skal bruge netop den form for emballage. Selvfølgelig skal du bruge den emballage, der passer til det objekt, som du skal sende. Er der fx tale om, at du skal sende to flasker vin til din onkel, ja så er det bedst, hvis du køber en særlig kasse, der er beregnet til forsendelse af flasker. De findes i miljøvenlige udgaver, har jeg set. Det kan sikkert også tænkes, at du skal sende et halstørklæde, som du selv har strikket, og her kan du med fordel købe en af de der tekstilposer, som også er lavet af genbrugsmaterialer. Det er også miljøvenlig emballage – som også er vandtæt! Der findes, sagt ganske kort, mange forskellige former for miljøvenlig emballage, som du kan vælge at bruge, nu hvor julegaverne skal sendes.
Hjemmelavede gaver – stadig miljørigtigt
I år bliver det mest hjemmelavede gaver, du giver familien. Hjemmestrik. Eller syet af dig selv efter et gammelt mønster, du fandt. Du har nemlig ikke så mange penge at rutte med. Så gaverne skal være billige. Og du skal bruge materialer, du alligevel har liggende. Du har mange stofrester fra dengang, du syede meget. Og ja, der ligger garnnøgler i flere af de skuffer, som du alligevel ikke bruger til tøj. Så du har materialer nok.
Du strikker og syr. Er meget produktiv. Og du har efterhånden fået produceret sweatre og vanter til de fleste af dine mandlige familiemedlemmer. Til kvinderne og pigerne har du syet søde bluser og sommerbukser.
Nu skal du så have de forskellige sæt kombineret, og hvert sæt skal dedikeres til en person. Du skal have sættene pakket ind, og du skal have sat navne på gaverne.
Genbrugsplast er svaret
Du har dog ikke fundet ud af, hvordan du skal opbevare gaverne indtil de skal gives væk. Du har en idé om, at du skal købe nogle poser af genbrugsplast. Sådan nogle af dem, som de store tøjforretninger bruger til at forsende tekstiler eller klæder i. Du har set, at det er muligt at købe den slags poser ret billigt. Ja, det er også rigtigt. Hvis du leder lidt på internettet, så kan du sagtens finde poser af genbrugsplast, der er velegnede til både at forsende og opbevare klæder i. Du skal bare lige huske, at poserne kan fås i forskellige størrelser, og derfor skal du lige være opmærksom på, at du skal købe poser, der er store nok, til at de kan rumme både et par sommerbukser og en bluse – eller en sweater, der jo kan være ret tyk.
Læg derfor hvert sæt, du producerer, sammen og tag mål af det. Det vil hjælpe dig, når du skal bestille dine poser af genbrugsplast. Og ja: Der findes poser, der er ganske almindeligt gennemsigtige og så findes der poser, der er farvede – eller bare er totalt sorte. Nogle af dem har skrivefelter trykt på sig. Det betyder, at du bare kan skrive navnet på den, du skal give det bestemte sæt til direkte på posen. Andre af den slags poser har ikke skrivefelter. Så må du finde på en smart måde at få sat navn på den specifikke pose. Du kan måske bruge selvklæbende etiketter. Eller de små klistermærker, som du alligevel har liggende i en eller anden skuffe.
Genbrug sikrer fremtiden for alle
Det vigtigste her er bare, at du genbruger mest muligt. Så meget du kan. Og sikrer, at de materialer, som du absolut skal købe, også er miljøvenlige og kan genbruges. Det nytter jo ikke noget, at vi alle taler om, at vi skal bruge poser af genbrugsplast for at beskytte miljøet, hvis du så bare går hen og køber nogle af de almindelige plastikposer, som desværre stadigvæk bliver fremstillet. De er heldigvis dyrere end poser af bioplast eller genbrugsplast. Og jo, der er stadig nogle mennesker, der gerne betaler mange kroner for en almindelig plastikpose, fordi de tror den holder længere end poser af genbrugsplast.