Ingen – i hele verden – skal komme og fortælle mig, at charterrejser er dårlige eller bare sådan en masseproduceret rejse, som jeg køber alt for dyrt. Det passer simpelthen ikke. Når du kommer og fortæller mig, at jeg kan finde billige rejser på nettet ved at lede specifikt efter afbudsrejser, så har du givetvis ret i, at rejsen er billig. Men bliver det den rejse, som jeg har drømt om? Det kan godt være – jeg kan ikke sige det.
Giver mig de bedste ferier
Men jeg kan fortælle dig, at min erfaring er, at charterrejser giver mig det, som jeg lige præcist vil have. Og jeg kan godt lide at vide, hvad jeg betaler for. Så jeg viger ikke væk fra de store charterrejsebureauers sites. Måske har du det på samme måde? Du vil gerne vide, hvad du køber. Du har ikke lyst til at købe sådan en ’lykkepakke’, der kan indeholde både gode og dårlige overraskelser.
Der kan være mange grunde til, at folk køber afbudsrejser. Først – forestiller jeg mig – og fremmest, fordi de har brug for at komme væk fra en trummerum, der går dem på nerverne: Dårligt vejr, stress på arbejdet, personlige problemer. De ser afbudsrejsen som en pause fra det dårlige i deres liv. Al respekt for det. Folk ved jo godt, at det dårlige vejr fortsætter, at arbejdet forbliver stressende og at de personlige problemer ikke forsvinder, fordi de flygter. Så, i sådanne tilfælde kan en afbudsrejse være et godt valg.
Afbudsrejser bliver ofte betragtet som billige rejser. Det er de ikke altid, vil jeg lige sige. (Jo, jeg har undersøgt det.) Du kan faktisk støde på afbudsrejser, som koster mere end den samme charterferie.
Hold øje med billige flybilletter
Forskellen i priserne ligger selvfølgelig i, hvornår rejsen skal foretages. En afbudsrejse, som ligger i højsæsonen koster ofte meget mere end den samme rejse, hvis den ligger udenfor højsæsonen. Så, kig godt efter, når du søger efter flybilletter til sommerferien – eller fordi du bare vil væk – nu!
Mange mennesker er bevidste om disse faktorer – så de vælger at booke deres charterrejse allerede nu. Det er der flere fordele ved: De ved, hvornår de skal på ferie. De behøver ikke at sidde ved en skærm og lede efter rejser til Grækenland. Rejsebureauet har mange rejser dertil. Det er bare et spørgsmål om at tale med en rejsekonsulent om jeres behov og krav. Og så selvfølgelig er det også et spørgsmål om jeres budget.
Hvor meget er rejsen værd for jer?
Hvor meget vil I betale for en rejse til et skønt rejsemål i Grækenland? Der kan være grænser. Det kan derfor være ret fornuftigt, hvis I henvender jer til et specialiseret rejsebureau. Det kan godt være, at de reklamerer med, at de har billige rejser til Grækenland. Det har de nok også. Men ofte vil du se, at deres rejser til Grækenland koster det samme som andre rejseselskabers rejser dertil. De kan dog ofte give bedre råd om, hvad I kan opleve på de forskellige destinationer i Grækenland. Det, som I skal tænke på er, hvor mange penge vil i bruge på jeres sommerferie? Vil I på ferie på en lille eller en stor ø?